Mød Simon Frank Martinsen
Simon Frank Martinsen og hans kollega Michael Petersen er nogle af de første danske kunder, der har købt en teleskoplæsser fra Kramer. De har gjort sig flere positive erfaringer med maskinen efter mange hundrede timer bag rattet.
Hør Simon fortælle om maskinenDa man skulle indkøbe ny teleskoplæsser hos mælkeproducenten Nygaard, endte valget med at falde på en Kramer. Selvom det er et nyt mærke i Danmark, følte Simon Frank Martinsen, som er mark- og maskinansvarlig ved Nygaard, der ligger tæt på den sønderjyske by, Højer, sig helt tryg ved købet.
Simon Frank Martinsen fortæller...
- Den passede med størrelsen i forhold til den læsser, vi tidligere havde. Det var den maskine, der tiltalte os mest, fordi den er hurtig og let at bruge. Desuden er vi vandt til at handle med Kristian Hansen fra Semler Agro, og tilliden betyder også meget, fortæller han og uddyber:
- Der findes jo rigtig mange gode maskiner, men Kramer er et kvalitetsmærke – det er der ingen tvivl om.
Mange gode funktioner
Selvom en Kramer-læsser prismæssigt ligger i den højere ende synes Simon Frank Martinsen og hans kollegaer, at de har fået en rigtig god maskine til pengene. En maskine, som har mange gode funktioner og detaljer, der gør hverdagen lettere – herunder et trykaflastningssystem, der gør det muligt at fjerne hydrauliktrykket med et enkelt tryk, så hydraulikslangerne til affaldskloen på maskinen kan fjernes meget hurtigt:
- Trykaflastningen er guld værd. Det er simpelthen genialt, for det sparer rigtig meget tid, at man bare kan trykke på en knap i stedet for, at man skal op og starte maskinen og tage trykket af, fortæller han.
Desuden sætter han også pris på Kramer teleskoplæsserens indbyggede centralsmøring og den hydraulisk vendbare køler, der også letter arbejdet med rengøring i hverdagen:
- Den har også et system, så man kan vende køleren og blæse skidt ud af den. På den måde slipper man for at gå ud og rengøre køleren manuelt. Man kan ikke undgå at gøre den ren, men man kan få taget det værste, og det hjælper meget, fortæller han.
Michael Petersen fortæller
- Den er let at komme ind og ud af. Den er også nem at komme rundt med. Man vænner sig lynhurtigt til, at man styrer med joysticket til højre. Det er meget lettere at have alt ved én hånd, når man først har vænnet sig til det. Selvom det er en stor maskine, kan den komme ind mange steder. Så den er meget fleksibel og er samtidig også stærk, fortæller han.
Den er behagelig at køre i, og så er der en god udsigt oppe fra førerpladsen i forhold til nogle af de andre teleskoplæssere, jeg har kørt med. Man kan for eksempel også se baghjulene i sidespejlene, så jeg tydeligt kan se, hvor jeg er henne. Det er en fordel. Og så er det også rart med bakkamera.