SEMLER AGRO Mejlby flytter lageret - sådan får du fat i dine reservedele

Som en del af en større omstrukturering flytter lageret i Mejlby pr. 1. juni til det store, regionale lager i Brønderslev. Det gør vi for at kunne yde et bedre reservedelsudvalg til dine maskiner. Flytningen gør, at antallet af varenumre, der er tilgængelige på lageret vokser, men også at vores afdeling i Mejlby ikke længere kommer til at have reservedele på lager.

Ændringen betyder, at du vil blive betjent af et endnu stærkere reservedelsteam. De kendte og kompetente reservedelsmedarbejdere, du kender fra Mejlby, flytter med til Brønderslev, og der vil således stå endnu flere Semler Agro-eksperter klar til at hjælpe. For dig ændrer det blot, at du ikke længere kan afhente tingene, hvor du plejer.

Fremadrettet kan alle kunder bestille dele gennem Brønderslev-afdelingen, og med hjælp af vores leveringsservice få delene leveret i løbet af natten til din privatadresse eller gratis den følgende dag. Du har mulighed for at bestille dele helt frem til klokken 16.30 og få leveret allerede i løbet af natten eller næste hverdag.

Når høstsæsonen går i gang, er det også muligt at få levering samme dag, hvis bestillingen er foretaget inden klokken 9.30, ligesom vi har mulighed for express-levering, hvis du skal bruge delene inden for få timer.

Fra 1. juni er dit Semler Agro-lager i Brønderslev, og du kan kontakte vores dygtige reservedelsfolk på:

Tlf. 98 82 13 99

Semler Agro Brønderslev

Erhvervsparken 11

9700 Brønderslev

Bedste hilsner

Semler Agro Brønderslev


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk

Oprettet: 06-01-2018 12:48