close
Menu

John Deere og Michelin leder efter Europas bedste traktorfører

Mannheim, Clermont-Ferrand, 30. marts 2017 – John Deere og Michelin indbyder endnu en gang til europamesterskabet for traktorførere i juni 2017. 16 traktorførere fra hele Europa vil vise, hvor gode de er til at køre den nye 6250R traktor, på Michelins testområde i Clermont-Ferrand, Frankrig. Til konkurrencen handler det ikke bare om at være hurtig, men også om at have den bedste og mest effektive kørestrategi.
Interesserede i at deltage skal melde sig nu på www.lightstrongsmart.com og derefter forsøge at få så mange ”likes” som muligt fra dem, de kender, på de sociale medier. De 16, der opnår flest likes, vil blive inviteret til at komme til Michelins teknologicenter og testområde, hvor de skal repræsentere deres eget land i europamesterskabet for traktorførere.
Testområdet er et af verdens største og har 19 testbaner med en samlet længde på 41 km. Ialt 8 splinternye John Deere traktorer model 6250R udstyret med det nye CommandPRO joystick vil blive stillet til rådighed for konkurrencen. Alle traktorer vil have en maksimal effekt på 300 hk og trække en 29 tons dobbeltakslet Joskin vogn, og alle maskiner vil være udstyret med Michelin dæk. De 16 deltagere vil være de første kunder i hele verden, der kommer til at køre en 6250R i virkeligheden.
Fra konkurrencens start vælger hver enkelt fører sin egen kørestrategi og bestemmer selv de traktorindstillinger samt det dæktryk, føreren mener er bedst til formålet. Deltagerne vil derefter skulle fuldføre en mark- og vejkørsel, som de skal gennemkøre så hurtigt som muligt, samtidigt med at de skal tage højde for brændstofforbrug og eventuel jordpakning. Hver enkelt fører vil derefter få point i følgende kategorier: hastighed, brændstofbesparelse, jordpakning og køreevner.
John Deeres' mål med konkurrencen er at vise, hvordan en øvet traktorfører kan forbedre sin præstation med en traktor. Resultaterne skal vise, hvordan en fører kan spare tid og penge ved at træffe de rigtige beslutninger og ved at sørge for, at maskinen er indstillet rigtigt.¬ Dækkene er også meget vigtige for, hvordan en traktor generelt klarer sig. Alt efter belastning, hastighed og indvendigt dæktryk kan der opnås brændstofbesparelser, og både jordtryk og dækslid kan nedsættes.