close
Menu

Grøn... på flere måder

Kommuner, golfbaner, maskinstationer mv. efterspørger løsninger, der beskytter miljøet mod forurening ved at begrænse mængden af emission fra udstødningen. Derfor forventes producenterne løbende at udvikle og anvende den nyeste teknologi med henblik på at levere mindre forurenende motorer, samtidig med at ydelsen opretholdes.
John Deere’s nye 4066M og 4066R kompakttraktorer opfylder på flere måder denne grønne udfordring, primært takket være brug af fuldt integreret teknologi med dieselpartikelfilter. Denne teknologi reducerer emissionen fra udstødningen, opretholder den ønskede ydeevne og opfylder dermed en lang række ønsker fra kunderne.
Disse 66 hk 4-cylindrede motorer benytter samme teknologi som  John Deere's større landbrugstraktorer, hvilket reducerer emissionen i forhold til standard motorer. Denne løsning, der leveres fra fabrikken, er desuden udviklet med henblik på nem service. Udover den sædvanlige daglige vedligeholdelse og de planlagte serviceintervaller kræves ingen ekstra rengøring eller andet, hvilket letter den daglige brug.
Dertil kommer den lette betjening takket være  John Deere’s veletablerede automatiske, 3-trins eHydro transmission med brugervenlige TwinTouch frem/tilbage-pedaler.
Topmodellen 4066R er desuden udstyret med det prisbelønnede Hitch Assist system. Redskaber og vogne kan hurtigt og sikkert sammenkobles til bagliften eller trepunktstilslutningen, så føreren kun behøver at forlade traktoren en enkelt gang. På bagskærmen er monteret udvendige kontakter, hvormed føreren kan flytte traktoren frem og tilbage med en maksimal hastighed på 12 mm/sek. samt hæve eller sænke liften efter behov.