close
Menu

Fire John Deere plæneklippermodeller kåret som "Bedst i Test" 2015

Forbrugerrådet Tænk har afsluttet årets test af plæneklippere på det danske marked og har på den baggrund givet hele fire John Deere plæneklippere bedømmelsen "Bedst i Test".

For at komme i betragtning til denne udmærkelse skal klipperne gennemgå en række krævende tests, hvor der fokuseres på brugervenlighed, manøvrering, justering, lydniveau, energiforbrug og holdbarhed.

Resultatet for John Deere's RUN 46 og RUN 41 plæneklippere var ikke til at tage fejl af. De to klippere blev testet med særligt fokus på græsklipning, brugervenlighed og støj, og i den samlede bedømmelse blev RUN 46 kåret som "Bedst i Test" ud af 10 modeller, mens RUN 41 opnåede en 3. plads.

John Deere RUN 46 og RUN 41 er benzindrevne plæneklippere med en opsamlingskapacitet på 52 liter og en arbejdsbredde på henholdsvis 46 og 41 cm. De er udviklet af John Deere med særligt henblik på brugervenlighed og bekvemmelighed og den effektive opsamling sikrer, at plænen efterlades med en flot finish. Generelt er de to klippere kendetegnet ved, at de er så lette at anvende, så havearbejdet er klaret på ingen tid.

Forbrugerrådet Tænk har også testet elplæneklippere på samme fokusområder, og her deltog John Deere med modellerne R43EL og R40EL, som opnåede henholdsvis en 2. og en 4. plads. Begge udmærkede sig i en sådan grad, at de blev tildelt bedømmelsen "Bedst i Test".

De to John Deere elplæneklippere er udstyret med TurboStar klippesystem, som er kendetegnet ved det særligt lette klipperskjold, specialknivene af høj kvalitet samt den integrerede blæser, som sikrer en perfekt klipning og en effektiv opsamling. De er legende lette at arbejde med, alt hvad du behøver er en forlængerledning.

Kør ind til din lokale John Deere forhandler og tag klipperne nærmere i øjesyn. Du kan endda gøre et ekstra godt køb, da RUN 46 for øjeblikket fås til en særlig fordelagtig pris, så længe kampagnen kører.

Slutteligt skal det nævnes, at R47VE i 2013 blev "Bedst i Test" i kategorien benzinplæneklippere med en meget høj testscore. R47VE er en særdeles brugervenlig maskine med nøglestart og variabel hastighed. Den er udstyret med aluminiumsskjold og det gennemprøvede TurboStar klippesystem, som er garant for høj klippekvalitet og effektiv opsamling. Den har en arbejdsbredde på 47 cm.