close
Menu

7R serie traktor sætter nye standarder for brændstofeffektivitet

John Deere 7310R traktoren satte for nylig ny rekord i brændstofeffektivitet blandt de stærke iT4 og FT4 traktorer i forbindelse med den krævende PowerMix test på DLG testcentret i Groß-Umstadt (Tyskland).

Med et gennemsnit i samlet brændstofforbrug på kun 258 g/kWh* på tværs af alle PowerMix markcyklusser sætter 7310R nu nye standarder, som vil hjælpe brugerne til en betydelig reduktion i deres driftsomkostninger.

Landmænd og maskinstationer med stort transportbehov vil få stor glæde af 7310R's ydeevne, som det også fremgår af den nyligt offentliggjorte DLG TransportMix test. Målingerne fra DLG testcentret viste et brændstofforbrug på kun 462 g/kWh**, mens gennemsnittet for alle iT4/FT4 traktorer testet i dette segment var på 605 g/kWh***.

Ifølge John Deere afspejler testresultaterne for 7310R, at brændstofeffektivitet er en kombination af flere faktorer. Den er baseret på en optimeret motorteknologi, der kombinerer dieseludstødningsfiltre, en turbolader med SCR (selektivkatalytisk reduktion) og et højere indsprøjtningstryk for at opnå en forbrændingskvalitet på FT4 niveau. Suppleret med den nye e23 transmission med 23 fremadgående og 11 bakgear gør dette John Deere 7R serie traktoren til en af de mest effektive på markedet.

*258 g/kWh (249 g diesel og regenerering + 9 g urea)
**ved 40 km/t inkl. 12g/kWh urea (total væske 462 g/kWh)
***Profi Schleppertest 10/2014 (John Deere 7290R)